Landsbyrådet er et kontaktforum mellem landsbyerne i Horsens Kommune og udgør landsbyernes samlede kontaktled til Horsens Kommune og andre myndigheder. Gennem Landsbyrådet udveksler landsbyerne ideer og erfaringer vedrørende landsbyforhold og bidrager til det generelle kendskab til landsbyernes forhold.

Landsbyrådet blev etableret i 1999 efter forslag fra Byrådet i Horsens Kommune. Landsbyrådets hovedopgave er at sikre udviklingen i landsbyerne og det åbne land gennem et forpligtigende samarbejde mellem Kommunen og landsbyerne og på en sådan måde, at landsbyernes og det åbne lands særlige karakteristika fastholdes.

Lokale samarbejdsprojekter i landsbyerne i Horsens Kommune kan via Landsbyrådet søge støtte i form af penge og proceshjælp.

- status og perspektiver

Landsbyrådets hovedopgave er at være med til at sikre udviklingen i landsbyerne og det åbne land gennem et forpligtigende samarbejde mellem Horsens Kommune og landsbyerne og på en sådan måde, at landsbyerne og et åbne lands særlige karakteristika fastholdes. En egentlig planlægning for landsbyerne og de åbne landområder i Horsens kommune blev påbegyndt i 1998 og er godt i gang.

Opstarten på landsbyplanlægningsarbejdet

I forbindelse med tilvejebringelsen af Kommuneplanen for 1997 blev der indledningsvist afholdt en lang række borgermøder. På møderne og i offentlighedsfasen i øvrigt fremkom der en lang række forslag fra borgerne i landsbyerne til forbedringer af landsbyernes forhold generelt. En del af forslagene var omfattende og krævede en større sammenhængende planlægning.

Efter kommuneplanens vedtagelse indledte Horsens Kommune et samarbejde med landsbyerne om en sådan videre planlægning og virkeliggørelse af forslagene fra beboerne. Ved en række møder i landsbyerne i foråret 1998 blev der sat fokus på landsbyernes udviklingsmuligheder. På opfølgende møder i efteråret 1998 opfordrede Byrådet landsbybeboerne til at danne et landsbyråd med repræsentanter fra de enkelte landsbyer og tilhørende landområder. Landsbybeboerne tog imod invitationen til samarbejde og i foråret 1999 konstituerede Landsbyrådet sig med deltagelse af 12 lokalt valgte rådsmedlemmer og to repræsentanter fra Horsens Kommune. Rådet har siden afholdt møder og bidraget til iværksættelse af aktiviteter og projekter i de enkelte landsbyer og på tværs af landsbyerne.

Rådet har til formål:

• at udgøre et kontaktforum mellem landsbyerne i Horsens Kommune
• at udgøre landsbyernes samlede kontaktled til Horsens Kommune og andre myndigheder
• at udveksle ideer og erfaringer vedr. landsbyforhold generelt
• at bidrage til udformning af generelle retningslinier, bl.a. vedr. fysisk planlægning m.m.
• at bidrage til det generelle kendskab til landsbyernes forhold
• at udarbejde forslag til udvikling og forbedring af landsbyerne og de åbne landområder generelt og specifikt
• at arbejde for at sikre landsbyernes kvaliteter og værdier generelt

Rådets sammensætning og opgaver:

Til Landsbyrådet vælges to repræsentanter fra hver af følgende landsbyer med tilknyttede landområder - Lundum, Serridslev, Sejet, Vrønding, Haldrup og Endelave.

Medlemmerne repræsenterer ud over nævnte landsbyer de tilhørende landområder incl. mindre landsbysamfund. Landsbyrådets medlemmer vælges for to år ad gangen forskudt således, at et medlem pr. landsby er på valg pr. år for at sikre kontinuitet i rådets arbejde. Det er en forudsætning for valg, at de valgte medlemmer er repræsentative dvs. valgt på opstillingsmøder, beboerforeningsmøder eller lign. hvor samtlige landsbyboere og beboere fra landområderne har haft mulighed for at deltage. De enkelte landsbyer med tilhørende landområder fastlægger selv en hensigtsmæssig valgprocedure, herunder at tidspunkt for valget (skæringsdatoen) publiceres i relevante medier en-to måneder forud for valget.

Rådsmedlemmernes opgaver:

at arbejde for at rådets opstillede mål virkeliggøres at orientere landsbyernes repræsentative forsamlinger og borgere i øvrigt om rådets arbejde og virke. Ud over de valgte rådsmedlemmer deltager to udpegede repræsentanter fra Horsens Kommune.

Disse repræsentanter har observatørstatus med taleret men ikke stemmeret.

Mødested / mødefrekvens

Rådet mødes efter behov og mindst 4 gange om året, en gang hvert kvartal.

Møderne finder sted på skift i de respektive landsbyers forsamlingshuse eller lignende.

Stormøder med eksempelvis externe foredragsholdere, i det hele taget møder for en større kreds kan finde sted på Rådhuset evt. foredragssalen.

Rådets forretningsorden

Mødelederfunktionen går på skift i alfabetisk rækkefølge (landsbynavne) mellem de respektive landsbyers repræsentanter i rådet. Mødelederfunktionen kan overdrages til et andet medlem af rådet ved ordinær mødestart så fremt dette accepteres af rådet.

Mødelederen har til opgave at åbne og lede mødet samt udfærdige kortfattet beslutningsreferat såfremt rådet ønsker dette.

Beslutninger dvs. bl.a. indstillinger/anbefalinger overfor Horsens Kommune skal være truffet i enighed, alternativt ved simpel afstemning hvor antal stemmer for/imod og hvem - angives med evt. bemærkninger. Vedtægtsændringer kan kun finde sted efter følgende bestemmelser:

Forslag til vedtægtsændringer fremsendes skriftligt til samtlige rådsmedlemmer senest 14 dage forud for ordinært rådsmøde. På mødet behandles ændringsforslagene og der afholdes afstemning. Såfremt mindst 3/4-dele af rådet er for forslaget behandles dette efterfølgende i de respektive landsbyer.

Herefter kan forslaget vedtages endeligt på efterfølgende ordinært rådsmøde (næste kvartal) såfremt der stadig kan opnås en tilslutning fra min. 3/4-dele af rådets medlemmer.

Finansiering / kontingent mm.

Landsbyrådet kan fastsætte et mindre kontingent til dækning af rådets løbende udgifter og drift m.m.

Rådets ophør:

For at nedlægge rådet kræves to på hinanden følgende ordinære rådsmøder med min. 3 måneders mellemrum. Endvidere at beslutning om nedlæggelse af rådet forelægges de respektive landsbyers repræsentative forsamlinger i den mellemliggende periode - dvs. mellem de to ordinære rådsmøder samt at der på hvert rådsmøde kan opnås min. 3/4 tilslutning til forslaget. Efter 2. ordinære rådsmøde gør rådet regnskabet op, evt. gæld afvikles og derefter svares enhver sit. Hvis rådet efterfølgende er i besiddelse af aktiver, doneres disse til et velgørende formål bestemt ved stemmeflertal i rådet.